Jeg føler mig ekstremt overgiret, og så alligevel ikke.

En bys mange munde, et kor

Mens et hoved som endnu glor

Triller mod jord

Uden et ord.

Tjek Alexandre Desplats(Jeg kan heller ikke tage navnet seriøst) musik ud. SÅ dejlig.

Hold kæft, hvor jeg dog savner. Og længes.



BØGER + random stuff

Alle burde læse Jesper Wung-Sungs Den sidste Henrettelse. Urværksenglen af Cassandra Clare er lige blevet en af mine yndlingsbøger.

I fredags læste mit skrivehold op og jeg op fra vores fremtidsnoveller på det lokale bibliotek. Dagene inden havde jeg knoklet ekstremt for at blive færdig til tiden, og jeg føler mig stadig ikke tilfreds. Efter dette tog vi + en anden af mine skriveveninder hjem til Z og snakkede, fjollede og lo til omkring et-tiden. Jeg har aldrig haft det så skønt før. Og så alligevel ikke.
Dagen efter skulle jeg tidligt op for at nå på arbejde i boghandleren. <3 De andre sad og spiste morgenmad med noget nær verdens bedste kaffe og en delikat smoothie da jeg gik.

Tjek Skrivekrampe.dk ud hvis du som mig er forfatterspirer, og ellers bare A note of Madness, bogbaskere, bogtard, bogverden, Writer's blog, Majasol's blog og bookaholic.

Næste weekend er der BogForum i Kbh. Andre der skal tjekke et vælg af billige bøger og forfattersnak ud? <3

Gråd og Grin, Himlen er ved mine fødder...

Sidder og læser Himlen ved mine fødder, der er så fantastisk til at få mig til at grine mellem hulk, mens mine tårer drypper ned på sidderne og jeg må se op med et smil om min mund for at sunde mig.

Noget af det værste er at jeg selv har en søster.

Eventyrteatrets Herkules

Hello, folk der bærer over med min fraværendehed!
Jeg er virkelig vild med Eventyrteatret, som er en teatergruppe/dramaskole for unge fra 7-19 år, og har set deres efterårsstykker for i år femte gang. De opfører hvert efterår og jul et teaterstykke i Glassalen i Tivoli, og er I sindssyge de er gode! De spiller virkelig professionelt, og i efterårsferien hovedsageligt eventyr. De sidste år er de begyndt på sagn og mytologi, i år med den græske historie om Herkules. Jeg har været skeptisk, synes de skulle holde sig til eventyr, men har måtte bide det i mig igen, for det var virkelig godt! Hvert år må jeg sige til mig selv at det er blevet mit næst-yndingsstykke - intet kan slå Østen for Solen og Vesten fra Månen fra 2007.
I dag var jeg så i Tivoli med min veninde, hende der viste mig Eventyrteatret, og se en af de sidste forestillinger med Herkules. Fænomenalt! De er virkelig skønne, og deres kosumer fantastiske. Eneste skuffelse var Lyssa, vandviddets gudinde, som jeg have haft forventninger til. - Desværre blev de ikke indfriet. Hun var ikke sindssyg, drømmende psykopatisk nok.
Hvis du er til musicals, så tjek dem ud:
www.eventyrteatret.dk

Hjælp til Blogspot...

 Ehe, er der nogen der ved hvordan jeg redigerer etiketterne?

"Anmeldelse" = Anbefaling

Jeg har en aftale med mig selv, jeg vil læse alle de biblioteksbøger jeg har herhjemme færdige, eller opgive dem. Efter det har jeg en must-read liste liggende på computeren jeg vil begynde på - og den bliver hele tiden udviddet.
I morges blev jeg færdig med et tyvstart på listen, Vindens navn, hedder den. Det var menningen at jeg ville skrive en anmeldelse af den, men, tja, det bliver en anbefaling. Jeg har lidt svært ved at finde fejl.

Vindens navn er en fantasy, men jeg kan ikke lide at kalde den det, selvom det er det den er. Fantasy virker for.. for nedværdigende, tror jeg. Det er et virkelig fedt univers, jeg er vild med det, selvom det med hvordan de forskellige lande hænger sammen er lidt forvirrende.
Hovedpersonen, Kvothe, er jeg også virkelig vild med! Hans baggrund i gøglertruppen og fortællerstemmen er ret fed. Rammen om historien er også fantastisk, eneste minus er at han husker en anelse for godt, selvom han bliver beskrevet virkelig intelligent og med god hukommelse.
En anden god ting er også den måde magien bliver beskrevet, som noget videnskabeligt. Og hvis din hjerne er for svag, mister du forstanden.
Alt i alt - læs den hvis du er til fantasy.

En drøm

Jeg drømte i nat. Om ham. Vi havde snakket sammen dagen før, jeg havde joket lidt.
Han var som han er, i drømmen, og krammene var på samme akavede måde. Jeg var ligeså usikker i drømmen som jeg er i virkeligheden.

SORRY!

Ja... Undskyld. Jeg er virkelig dårlig til det her med bloggeri, men vil virkelig prøve igen. Igen.
Jeg vil også gerne lave det emnet bredere, med noget musik og bøger. Bøger. Og kaffe.
Skal virkelig have lavet layoutet om. Virkelig. Og sorry, er godt klar over at jeg gentager mig selv og hvor underligt og rodet det ser ud og lyder, men sådan har jeg det lige nu. Mine kaos er tanker.

Svøm, bare svøm.

En tekst jeg skrev for et stykke tid siden udfra første vers i en Dúné-sang, 80 years. Det gik op for mig at jeg ikke havde lagt den ind, så det måtte jo gøres.
Enjoy.

Det var solskin. Hun måtte knibe øjnene sammen, da hun så ud over striben af vand, der så helt lille ud herfra. De var små prikker, der desperate brugte alt hvad de havde i sig. De dukkede under og kom op igen, dukkede under og kom op, helt regelmæssigt. Et par stykker var lidt over halvvejs, og kom stadig regelmæssigt op igen, og med ét fik hun et stærkt håb. Måske var det muligt?

Hun trak kjolen over hovedet, uden at slippe synet af de små prikker. En var tre fjerdedele henne.

Luften var kold, da hun susede gennem luften, og vandet ramte hende med dens isnende kulde som nåle, der konstant prikkede nådesløst. Hun dukkede op til overfladen efter en overfladisk vejrtrækning, og var derefter nede i det kolde mørke igen.

Svøm, bare svøm. Regelmæssige, kraftige tag. Ingen andre tanker. Regelmæssige tag. Hun ville efterlade ensomheden som de andre, søge mod lykken. Svøm, regelmæssige, stærke tag. Kulden var ved at få sit tag i hende, men hun gav ikke op. Regelmæssige, stærke tag. Ville ikke ende i denne bundløse kulde. Hun fortsatte med at svømme, regelmæssige tag, med mere kraft. Hun brugte alt hvad hun havde i sig, alt hvad hun havde samlet i sig. Regelmæssige tag, stærke tag, regelmæssige tag. Kræfterne ebbede ud til kulden, endnu et par svømmetag. Kulden fyldte mere, et tag mere. Følelsesløsheden bredte sig i armene, i benene. Hun kunne ikke mærke mere, og med et suk lod hun sig falde.

 
Rise and shine
Cause they are leaving
Across the border to smoothness and happiness
Swim just swim
Hit in with all you got
Just swim and cross the shell that covers up your life
 
Med et suk lod hun sig falde.

Forladt

En lille pige knuger en fin porcelænsdukke ind til sig. Håret blæser vildt om dem begge, og en lille tåre løber ned ad pigens kind, ned i dukkens lyse hår. Hun trækker dukken lidt væk fra sig, og kysser den på panden, så meget hun nu kan for håret. Forsigtigt sætter hun den mellem de mange sten, og betragter den lidt. Dukkens store øjne ser næsten bebrejdende på hende. Hvordan kan hun?

Pigen ryster stille på hovedet. ”Jeg ved det ikke,” hvisker hun. ”Undskyld.”

Så vender hun om, og løber ud i vandets vilde bølger. Tilbage sidder dukken. Alene, sidder den og kigger efter hende med sine store øjne. De ser vidende ud, som om at den ved hvad der sker. At hun ikke kommer tilbage. At den er forladt.

En gammel tekst jeg skrev.

Ingsomhed

Jeg vil hjem. Har det som om mit sind er vendt på vrangen.
Svimmelhed.
De vil ikke være sammen med mig... kun når jeg er ked af det.
Ensomhed.
Så har de dårlig samvittighed. De er ligeglade med om jeg er til stede eller ej. Jeg har altid været alle steder. Nu er jeg ingen steder.
Ingsomhed.



Jeg ved at ingen fra skolen vil læse dette, hvilket jeg både er lettet og... det modsatte over, men bare for at få det på det rene:
Jeg tager ikke med til Lilleskolefestivalen på grund af ensomhed.

Boyfriend remix (arbejdstitel)

Da jeg har en trang til altid at ville vise hele verden hvad jeg har skrevet, får I nu noget jeg skrev på en tyveminutters tur hjem i bil, med inspiration fra Alphabeatsangen Boyfriend i en akustisk versiob de kalder remix. Enjoy.

Hendes klokkerene stemme havde en sørgmodig klang, han ikke havde opdaget tidligere. Hans tanker strejfede deres tid sammen. Han mindes en gang de havde gået en tur i skoven. Eftermiddagssolens stråler der fik hendes rødbrune hår til at glitre. Hendes latter, der lød som små sølvklokker, mens hun dansede mellem stammerne. Øjnenes, man aldrig helt kunne bedømme farven på, ivrige glød.

De så så bedrøvede ud, at det skar ham i hjertet, og han fortrød lidt at han havde gjort det forbi. Ved den tanke dukkede endnu et minde op i hans erindring. De samme ubestemmelige øjne, nu hårde og fugtige. Udtrykket i dem, hvorfor? Øjeblikket han fandt ud af at dette ikke kunne gå.

Hun så fraværende ud på publikum, med en enlig tåre hængende i øjenvipperne, da den sidste tone var dødet ud. Han vendte sig, kunne ikke klare hendes blik, og uden at se sig tilbage forlod han det fyldte lokale.

Resultat - en fejltagelse

Ked af at det er så længe siden, kikkede først herinde da jeg har skrevet et nyt stykke. Det får I om lidt.
Nå, her ser I/du/noget så resultatet af skriveøvelsen. Enjoy.

En fejltagelse. Endnu en. Denne gang var det ham der tog fejl. Tog fejl, så hun sidder her. Igen. Det plejede at være hendes skyld, men ikke denne gang. Der var det ham der gjorde det. Misforstod.

De stod i regnvejret, og da hendes ven havde fulgt hende hen til døren, sørget for at hun kom godt hjem, ikke var alene med den traumatiske oplevelse, gav hun ham et kram. Et kram som tak for hjælpen, et kram som på gensyn.

Et kram som han så fra vinduet.

Han misforstod det kram, den jaloux djævel. For det er hvad han var. En jaloux djævel i forklædning. En ret god forklædning, med charme og penge. En djævel.

Hun håbede at han sad alene med sine tanker. At han tænkte på fejlen. Den fejl han havde lavet. At det denne gang var hans skyld. At det den allersidste gang var hans skyld.

Gang på gang havde hun lavet fejlen. Var det hendes skyld. Og gang på gang var hun kommet tilbage, var havnet i favnen på ham igen. Men denne gang var det hans skyld. Denne gang kommer hun ikke tilbage.

Opvarmning - En fejltagelse

Jeg lavede engang for sjov en opvarmningsøvelse jeg havde fået her fra. Det er en god mulighed for at komme igang igen, hvis man har fået skriveblokade.
Jeg gik udfra ordet en fejltagelse som man sikkert kan se. Skrev en sang til skoleopgave, hvor noget af det kommer fra.
Sætter resultatet ind senere. Injoy. XD

En fejltagelse. Altid. Jeg er en fejltagelse. Alle kan tage fejl. Gamle, unge… mange ting opstår på fejltagelser. Gode og dårlige ting. Altid. Fejltagelser og misforståelser. Alle skænderier bygger på misforståelser. Meget. Hvad nu? Jeg ved ikke mere. At tage fejl. Alle har taget fejl. Alle, mindst en gang. Nej, alle flere. Jeg har taget fejl, selv Gud må have taget fejl. Nogen tager fejl tit, andre sjældent. Men vi har alle taget fejl. Taget fejl.. Tage fejl. Ordene mister sin betydning. Alting mister sin betydning. På et mister sin betydning. Et eventyr. En fyr. Mange fyre. Flere fyre, og bestemt én er kommet flere gange. Mange gange. En djævel i forklædning, er hvad han er. En fejltagelse. Hun tog fejl. Flere gange, mange gange tog hun fejl med hensyn til ham. Hun tog fejl alt for mange gange. Til sidst.. til sidst var det ham der tog fejl, og det blev hendes redning. Igen. Endnu en gang. Hun har mødt mange. Aldrig en der målede sig med ham, men han var jo bare en fejltagelse. En fejl. Endnu en. Stop.

Endnu et tekststykke.

Jeg er produktiv, og Eventyrteatrets sange er gode inspirationskilder, fyldt med stemning. (:
Enjoy.


Hun sad endnu på terrassen og så ud over vandet.
"Kom nu over det." sagde de altid. "Det er jo lang tid siden." Pff. Længe siden. Et halvt år?
Hun vandrede rundt i haven, mellem duften af de berusende blomster. Hun havde altid elsket blomsterne, det var som om de talt til hende og forstod hende bedre end noget menneske.
Hvad skal jeg gøre? Hun bad dem lydløst om hjælp.
Beskyt dine kære, bær din sorg med ære.

Nyt tekst-stykke-noget.

Ja, jeg har så endelig fået skrevet noget nyt. Noget tekst-stykke-noget, som jeg godt vil have sat ordentligt sammen.
Enjoy.

En flok kutteklædte mænd går messende omkring i en rundkreds. En blæst fejer over pladsen og får de brune kapper til at blafre. Vinden blæser heftigere, så hætterne kun lige bliver på. Mændene må messe højere for at overdøve den kraftige blæst, der ser ud til at stamme fra midten af deres kreds.

Sammen med blæsten begynder at skarpt lys at strømme fra midten. Da lyset lidt efter aftager med vinden, står en lille pige i kredsen. Mændene er standset og messen lyder nu kun som en svag mumlen.

Pigen er lille og spinkel, men står rank og rolig i en lang hvid kjole. Hendes hår er hvidgyldent og skinner som en krone om hendes hvide ansigt. Øjnene stråler store og himmelblå.

”I hidkaldte mig?”

(Lucia. Gudinde-agtig noget.)

*

Markedspladsen er fuld af folk, alle klædt i grå og brune nuancer. Alle fortravlede. Med et høres vingeslag på trods af de høje lyde af fodtrin og tavse folk. Nogle få sætter farten op, og er snart ude af syne, men størstedelen af mængden standser og ser forskrækket op.

En kæmpe ørn svæver over byen.

*

Midt i det store slot ligger tronsalen. En flok adelspiger går i deres fornemme tøj mod den store sal. De skæver forskræmte til hinanden og må bore neglene i håndfladerne for ikke at knuge de fine silkestoffer med deres svedige hænder.

I salen venter et aldrende par dem. De er begge høje og slanke, og ligner hinanden for meget til at være andet end søskende. Kvinden begynder at tale med en fast stemme:

”Som I ved er ikke alt som det skal være i byen. Men denne verden bliver adskilt fra vores af den store mur, og derfor vil I ikke mærke mere. Husk på vi er beskyttet.” Hun sender dem et skarpt blik. ”Og selvom der skulle være krige, og I skulle blive bange, så gem for Guds skyld frygten bort!”

Pigerne nikker med rolige ansigtsudtryk.

*

Gaden er trang, og der ser luvet ud. Op af murene sidder pjaltede mennesker trykket sammen, så magre og grå at de falder i et med murene. Tynde fingre griber fat i forbipasserende menneskers tøj og et kor af stemmer lyder bønfaldende. ”Giv en skilling til en fattig, jeg er sulten, jeg er syg.” ”Giv en skilling til en fattig, giv mig pleje, giv mig ly.” ”Giv en skilling til de syge.” ”Jeg er tørstig, jeg er svag.”

*

En lang række af unge mænd i rustninger står stolte. Overfor dem sidder en fin klædt mand. Hans ansigt er stolt, med kolde ansigtstræk.

”Vi tjener Dem, Herre.

For døden skal de lide, ved mødet med mit sværd.”

Ridderne bukker dybt for deres herrer, der smiler grumt.

Undskyld

Undskyld at jeg ikke har skrevet i et stykke tid. Opgav ligesom bare det hele, men er forhåbentlig på banen igen! Vil lægge flere indlæg med mine egne små tekster ind nu.