lørdag den 23. april 2011

Boyfriend remix (arbejdstitel)

Da jeg har en trang til altid at ville vise hele verden hvad jeg har skrevet, får I nu noget jeg skrev på en tyveminutters tur hjem i bil, med inspiration fra Alphabeatsangen Boyfriend i en akustisk versiob de kalder remix. Enjoy.

Hendes klokkerene stemme havde en sørgmodig klang, han ikke havde opdaget tidligere. Hans tanker strejfede deres tid sammen. Han mindes en gang de havde gået en tur i skoven. Eftermiddagssolens stråler der fik hendes rødbrune hår til at glitre. Hendes latter, der lød som små sølvklokker, mens hun dansede mellem stammerne. Øjnenes, man aldrig helt kunne bedømme farven på, ivrige glød.
De så så bedrøvede ud, at det skar ham i hjertet, og han fortrød lidt at han havde gjort det forbi. Ved den tanke dukkede endnu et minde op i hans erindring. De samme ubestemmelige øjne, nu hårde og fugtige. Udtrykket i dem, hvorfor? Øjeblikket han fandt ud af at dette ikke kunne gå.
Hun så fraværende ud på publikum, med en enlig tåre hængende i øjenvipperne, da den sidste tone var dødet ud. Han vendte sig, kunne ikke klare hendes blik, og uden at se sig tilbage forlod han det fyldte lokale.

Resultat - en fejltagelse

Ked af at det er så længe siden, kikkede først herinde da jeg har skrevet et nyt stykke. Det får I om lidt.
Nå, her ser I/du/noget så resultatet af skriveøvelsen. Enjoy.

En fejltagelse. Endnu en. Denne gang var det ham der tog fejl. Tog fejl, så hun sidder her. Igen. Det plejede at være hendes skyld, men ikke denne gang. Der var det ham der gjorde det. Misforstod.

De stod i regnvejret, og da hendes ven havde fulgt hende hen til døren, sørget for at hun kom godt hjem, ikke var alene med den traumatiske oplevelse, gav hun ham et kram. Et kram som tak for hjælpen, et kram som på gensyn.
Et kram som han så fra vinduet.

Han misforstod det kram, den jaloux djævel. For det er hvad han var. En jaloux djævel i forklædning. En ret god forklædning, med charme og penge. En djævel.
Hun håbede at han sad alene med sine tanker. At han tænkte på fejlen. Den fejl han havde lavet. At det denne gang var hans skyld. At det den allersidste gang var hans skyld.

Gang på gang havde hun lavet fejlen. Var det hendes skyld. Og gang på gang var hun kommet tilbage, var havnet i favnen på ham igen. Men denne gang var det hans skyld. Denne gang kommer hun ikke tilbage.