Nå, her ser I/du/noget så resultatet af skriveøvelsen. Enjoy.
En fejltagelse. Endnu en. Denne gang var det ham der tog fejl. Tog fejl, så hun sidder her. Igen. Det plejede at være hendes skyld, men ikke denne gang. Der var det ham der gjorde det. Misforstod.
De stod i regnvejret, og da hendes ven havde fulgt hende hen til døren, sørget for at hun kom godt hjem, ikke var alene med den traumatiske oplevelse, gav hun ham et kram. Et kram som tak for hjælpen, et kram som på gensyn.
Et kram som han så fra vinduet.
Han misforstod det kram, den jaloux djævel. For det er hvad han var. En jaloux djævel i forklædning. En ret god forklædning, med charme og penge. En djævel.
Hun håbede at han sad alene med sine tanker. At han tænkte på fejlen. Den fejl han havde lavet. At det denne gang var hans skyld. At det den allersidste gang var hans skyld.
Gang på gang havde hun lavet fejlen. Var det hendes skyld. Og gang på gang var hun kommet tilbage, var havnet i favnen på ham igen. Men denne gang var det hans skyld. Denne gang kommer hun ikke tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar