mandag den 18. oktober 2010

Venindefora (gSm)

Jeg har nu for anden gang prøvet at få veninder gennem et forum uden at det er lykkedes. Jeg skriver, og føler at min personlighed bliver disset pga. at jeg ikke er den person de leder efter. Også går jeg lidt ned.

Dagens Litteratur

Mislykkedes forsøg på starten til en ny historie:

Det havde regnet, og små dråber af vand hang endnu på træerne da Solvejg gik igennem skoven. Hun elskede den eventyrlige atmosfære, som om skoven var et legende barn, og dansede glad af sted mod sit yndlingssted.
Solvejg hørte små toner fra den ellers stille skov, som om de kom fra midten af det legende eventyrbarn. Som elvertoner. Hun nynnede med på melodien, og fortsatte til en lysning viste sig.
Hun løb hen til den, sukkede højt af fryd og drejede en enkelt gang rundt om sig selv. Her kunne hun være sig selv, ikke tænke på alt det voksne, alt det alvorlige. Hun ville bevare sin sidste rest af barndommen her.

Titel

Jeg undskylder overskriften, billedet, teksten kan ikke rigtig ses. ^^ Vil prøve at få det fikset, men det er ret svært.

Inspiration

Jeg er næsten lige kommet hjem fra en gåtur med min far i skoven, og strutter af inspiration og energi. (:
På vejen derhen var jeg vildt trist og havde lyst til at græde, men da vi nåede vores bestemmelsessted blev mit humør i den grad opvejet. Jeg gik nogen ture på en væltet træstamme og satte mig og tænkte. Og dér VUUUSSSJJJ!!! havde jeg en idé til en start på en historie jeg har haft i hovedet et stykke tid. På vej hjem fortalte jeg min idé til min far, og der blev ved med at strømme ideer til! Nu har jeg det meste af handlingen i hovedet, og er igang med at skrive det ned.
Elsker bare den slags aha-inspirations-oplevelser.

lørdag den 16. oktober 2010

Pas på hvad du siger

Lige nu har jeg det som om.. som om man ikke kan være sig selv, bare sige hvad man tænker. Som om man skal være varsom med sine ord for ikke at være til grin.
Der er kun få jeg har lyst til at være sammen med nu, og de er spredt over hele landet.



Jeg ville ønske der var nogen der tog fat i mig; "Nej, du er ikke okay, Linea!"
Nogen der ville se bag det glade smil.

http://www.youtube.com/watch?v=notyCKm33Ic

Dagens Litteratur

Dagens Litteratur er i dag et citat fra en sang. Eller rettere, to citater.

"Take me back to the retards, cause the world just make me sick."

"I love the sound of you hair, when it falls down from the pillow late at night."

http://www.youtube.com/watch?v=yi8di1WlKyw&feature=related

Følelsesture

Igår var en virkelig... underlig start på efterårsferien.
Det var løbedag, så vi havde halvanden time til at løbe nogle runder på den fire kilometer lange rute. Det starter godt, og Ch er en god løbetræner. Men da vi manglede en tredjedel af første runde, falder hun og knæet går af led. Vi stopper, hun sætter det på plads, og vi går videre. Da vi begynder på næste runde løber S i forvejen, og Ch og jeg går videre og snakker. Det var ret hyggeligt.
Da vi kommer tilbage fra runde to hjælper vi med at sætte mad frem, og da vi spiser opdager jeg at jeg har mistet min ring. Jeg fik den af min moster, og hun havde den fra hun var lille. Jeg har endnu ikke fundet den.
I pausen bryder Ch sammen, og vi ender med at sidde og tude sammen.
Klassen ender på en anden plads, og niende har selvfølgeligt vundet. Igen.
Efter skole skal L lære mig en dans til om aftenen, men ender med kun at vise den, så det ikke bliver til noget. Da jeg er på vej hjem, ringer Ch og fortæller at årsagen til hendes tudetur er gået i orden, og hun har en aftale søndag. Jeg er mega glad på hendes vejne.
Men da jeg kommer hjem, laver jeg ikke andet end at tude. Jeg kan ikke noget, og er vildt skuffet. Går op i bad, men det hjælper ikke. Gør mig klar til festen om aftenen, og tager afsted. Først da jeg er derhenne bliver jeg glad, og har det mega skægt selvom der var nogen pigeproblemer. Fik også skrevet, den aften, vildt hyggeligt.
Aftenen ender godt, og faldt straks i søvn da jeg kom hjem.

torsdag den 14. oktober 2010

Virkeligheden

Jeg hader når virkeligheden ikke er på højde med fantasien. At blive skuffet.

Mandagens Weekendture

Mandagens weekendture alias Giv-Linea-sit-liv-tilbage-turer, er noget min søster har fundet på da jeg klagede over det liv jeg ikke har. ^^ I dag var vi i KBH, på småtingskøb og cafétur. Det var vildt hyggeligt!
Kan klart anbefale Hovedbibliotekets café. Den giver mig lyst til at skrive!

Er blevet færdig med Mansfield Park, hyggelig bog. Prøvede at se dvd'en, men lydsporet hakkede så jeg droppede det. ^^ Kan klart anbefale bogen.

tirsdag den 12. oktober 2010

Jeg har lyst til at græde.

Det lyder lidt alvorligt, men det er ikke destomindre sandt. Jeg har haft en fed dag, været i Helsingør og shoppet, fået mange ting, købt to bøger, og har fået dejligt tøj af min søster.
Så sidder jeg her, får en mail der kan tolkes en smule afvisende, og mit humør er i bund. Sådan!

Dagens Litteratur

Heej. I dag vil jeg gerne vise noget jeg selv har skrevet, udfra sangen My Enemy af Soko. (Yiii! ^^)
Der voves på at kopire, ellers flejner jeg seriøst!!!

Og der stod hun så. Den eneste kvinde han nogensinde havde haft respekt for, mens hun græd.
Tårer løb nu ned ad hendes kinder, og selvom hun ind i mellem snøftede, var der dog hårdhed i hendes blik når det ramte ham. Hendes stemme skar gennem den kolde luft da hun stillede sig i position.
”Jeg delte med dig. Mine kys, min fortid, fremtid, mine drømme, tanker, tårer og smil. Alt.” Hun smilede sørgmodigt, og tog ikke øjnene væk fra ham. Han kunne ikke bevæge sig.
”Men du!” Hendes stemme blev skarp. ”Du trak dig væk fra mig. Du tog alt jeg havde givet, alt jeg havde delt, alt i mig og løb væk. Du er min fjende.” Et sindssygt smil bredte sig på hendes læber, og hun gik lidt nærmere. Ikke meget, men nok til at han blev nervøs. Det måtte ikke ende sådan.
”Nu er du min fjende. Min fjende.” Han tog en chance og bevægede sig hurtigt, men forsigtigt tættere på hende, og hun fortsatte, uden en skygge af et smil tilbage. ”Så kom, ikke med mig. Min fjende.” hvislede hun gennem tænderne, og lavede et pludseligt udfald mod ham. Det ramte ikke, men det var heller ikke meningen. Det var en advarsel. ”Fjende.”
Han mærkede den giftige sindssyge fra hende, og tabte et kort øjeblik modet. Han vidste at det var hans skyld, men han havde aldrig ville…
Næste sekund var der kun tomhed.

mandag den 11. oktober 2010

I am

I shop therefore I am.

Dagens Litteratur

Ja, i dag er det et digt. Det skulle egentlig være et vildt fedt, langt citat fra Sandhed og Løgne, men det er min venindes bog, sååå..

Det jeg siger:

Det jeg siger
stemmer ikke altid
med det jeg mener

Det jeg mener
passer ikke altid
med det jeg tænker

Det jeg tænker
er ikke altid
det jeg siger

Sult

Kender i det når man er så sulten at man ikke kan trække vejret? Som om ens mave skrumper, trækker sig sammen så man næsten ikke kan noget.
Sådan fik jeg det efter fægtning i dag. ^^ Det var mega sjovt, men fik ligesom et stød da jeg blev færdig. Av.

søndag den 10. oktober 2010

Dagens Litteratur

Ja. Dagens litteratur, er en fiks idé jeg lige har fået. Som andre laver 'dagens outfit' eller lignende. Så laver jeg noget med litteratur, anbefaler bøger, lægger et citat ind, eller lægger noget ind jeg selv har skrevet.
Litteratur lyder godt nok lidt for intellektuelt, syntes jeg, men aner ikke hvad det ellers skulle kaldes. ^^

Jeg starter nu med en anbefaling af Jane Austens bøger. I hvertfald de to jeg har læst, 'Manfield Park' og 'Stolthed og Fordom'. Er du ikke den der læser, findes de også som film, men dem har jeg ikke set. Endnu. (: De to bøger foregår i slutningen af 1700 til starten af 1800, på samme tid forfatteren levede.

Kommunikationsrude

Lige for tiden har jeg det som om der er en kommunikatonsrude omkring mig, så meddelelser har svært ved at komme igennem, begge veje. Folk hører mig ikke, får ikke meddelelser, jeg misforstår, de misforstår.
Det er ikke rart, og ret besværligt. Jeg føler mig lidt ensom.

Verden på Skrift

Haløjsa :)
I denne blog vil jeg skrive om ting der intresserer mig, ting jeg har på hjerte, og små fiktive tekster kan det da også blive til. Jeg er jo en skriver. :D
Jeg er jo også ny til alt det her, så jeg lover ikke jeg er god til det. Men jeg prøver! (y)