Følelsesture

Igår var en virkelig... underlig start på efterårsferien.
Det var løbedag, så vi havde halvanden time til at løbe nogle runder på den fire kilometer lange rute. Det starter godt, og Ch er en god løbetræner. Men da vi manglede en tredjedel af første runde, falder hun og knæet går af led. Vi stopper, hun sætter det på plads, og vi går videre. Da vi begynder på næste runde løber S i forvejen, og Ch og jeg går videre og snakker. Det var ret hyggeligt.
Da vi kommer tilbage fra runde to hjælper vi med at sætte mad frem, og da vi spiser opdager jeg at jeg har mistet min ring. Jeg fik den af min moster, og hun havde den fra hun var lille. Jeg har endnu ikke fundet den.
I pausen bryder Ch sammen, og vi ender med at sidde og tude sammen.
Klassen ender på en anden plads, og niende har selvfølgeligt vundet. Igen.
Efter skole skal L lære mig en dans til om aftenen, men ender med kun at vise den, så det ikke bliver til noget. Da jeg er på vej hjem, ringer Ch og fortæller at årsagen til hendes tudetur er gået i orden, og hun har en aftale søndag. Jeg er mega glad på hendes vejne.
Men da jeg kommer hjem, laver jeg ikke andet end at tude. Jeg kan ikke noget, og er vildt skuffet. Går op i bad, men det hjælper ikke. Gør mig klar til festen om aftenen, og tager afsted. Først da jeg er derhenne bliver jeg glad, og har det mega skægt selvom der var nogen pigeproblemer. Fik også skrevet, den aften, vildt hyggeligt.
Aftenen ender godt, og faldt straks i søvn da jeg kom hjem.