Jeg vil hjem. Har det som om mit sind er vendt på vrangen.
Svimmelhed.
De vil ikke være sammen med mig... kun når jeg er ked af det.
Ensomhed.
Så har de dårlig samvittighed. De er ligeglade med om jeg er til stede eller ej. Jeg har altid været alle steder. Nu er jeg ingen steder.
Ingsomhed.
Jeg ved at ingen fra skolen vil læse dette, hvilket jeg både er lettet og... det modsatte over, men bare for at få det på det rene:
Jeg tager ikke med til Lilleskolefestivalen på grund af ensomhed.
Hvad?! Hvorfor gør du ikke det? Er der slet ingen du vil være sammen med? Overhovedet?
SvarSletFor helvede, Neo.
Er det ikke jeres afslutning? Undskyld, men det er altså noget pis ikke at være der den sidste dag. Så har alle andre sagt farvel hvorimod man selv bare er... forsvundet.
Jeg VED godt hvor frygteligt det er at være ensom mellem en masse mennesker der ikke er det, men vil det ikke føles endnu mere ensomt at være derhjemme eller et andet sted og vide, at man ikke er der, hvor alle de andre er?
Sig, at du bare er nede i et hul. At du i virkeligheden gerne vil med og at det der oppe bare var noget spontant crap (altså ikke den fiktions-agtige del, det er godt) du havde brug for at offentliggøre?
Jeg savner dig.