tirsdag den 25. oktober 2011

Gråd og Grin, Himlen er ved mine fødder...

Sidder og læser Himlen ved mine fødder, der er så fantastisk til at få mig til at grine mellem hulk, mens mine tårer drypper ned på sidderne og jeg må se op med et smil om min mund for at sunde mig.

Noget af det værste er at jeg selv har en søster.

søndag den 23. oktober 2011

Eventyrteatrets Herkules

Hello, folk der bærer over med min fraværendehed!
Jeg er virkelig vild med Eventyrteatret, som er en teatergruppe/dramaskole for unge fra 7-19 år, og har set deres efterårsstykker for i år femte gang. De opfører hvert efterår og jul et teaterstykke i Glassalen i Tivoli, og er I sindssyge de er gode! De spiller virkelig professionelt, og i efterårsferien hovedsageligt eventyr. De sidste år er de begyndt på sagn og mytologi, i år med den græske historie om Herkules. Jeg har været skeptisk, synes de skulle holde sig til eventyr, men har måtte bide det i mig igen, for det var virkelig godt! Hvert år må jeg sige til mig selv at det er blevet mit næst-yndingsstykke - intet kan slå Østen for Solen og Vesten fra Månen fra 2007.
I dag var jeg så i Tivoli med min veninde, hende der viste mig Eventyrteatret, og se en af de sidste forestillinger med Herkules. Fænomenalt! De er virkelig skønne, og deres kosumer fantastiske. Eneste skuffelse var Lyssa, vandviddets gudinde, som jeg have haft forventninger til. - Desværre blev de ikke indfriet. Hun var ikke sindssyg, drømmende psykopatisk nok.
Hvis du er til musicals, så tjek dem ud:
www.eventyrteatret.dk

søndag den 2. oktober 2011

Hjælp til Blogspot...

 Ehe, er der nogen der ved hvordan jeg redigerer etiketterne?

"Anmeldelse" = Anbefaling

Jeg har en aftale med mig selv, jeg vil læse alle de biblioteksbøger jeg har herhjemme færdige, eller opgive dem. Efter det har jeg en must-read liste liggende på computeren jeg vil begynde på - og den bliver hele tiden udviddet.
I morges blev jeg færdig med et tyvstart på listen, Vindens navn, hedder den. Det var menningen at jeg ville skrive en anmeldelse af den, men, tja, det bliver en anbefaling. Jeg har lidt svært ved at finde fejl.

Vindens navn er en fantasy, men jeg kan ikke lide at kalde den det, selvom det er det den er. Fantasy virker for.. for nedværdigende, tror jeg. Det er et virkelig fedt univers, jeg er vild med det, selvom det med hvordan de forskellige lande hænger sammen er lidt forvirrende.
Hovedpersonen, Kvothe, er jeg også virkelig vild med! Hans baggrund i gøglertruppen og fortællerstemmen er ret fed. Rammen om historien er også fantastisk, eneste minus er at han husker en anelse for godt, selvom han bliver beskrevet virkelig intelligent og med god hukommelse.
En anden god ting er også den måde magien bliver beskrevet, som noget videnskabeligt. Og hvis din hjerne er for svag, mister du forstanden.
Alt i alt - læs den hvis du er til fantasy.